Milayas Jewellery er et dansk smykkefirma, der udelukkende fremstiller på eget værksted i Danmark. Smykkerne skabes af de fineste materialer og har et design med attitude. Materialerne er oftest 18 K guld, perler og certificerede diamanter.
Vi samarbejder kun med nøje udvalgte og anerkendte leverandører, med høj kvalitet og etisk standard.

Alle vores unikasmykker er designet og lavet af Rikke Schøndorff Pedersen, som dog gerne inviterer kunderne med ind i designprocessen.
Filosofien bag designet er at skabe tidsløse og rå smykker, i en eksklusiv kvalitet til den mode- og kvalitetsbevidste kvinde, der gerne vil skabe sin egen stil. Smykkerne skal klæde hinanden og kunne kombineres på forskellige måder, for at iscenesætte kvinderne til de forskellige lejligheder.

Milayas smykker er en investering og målet er at skabe værdi for ejerne i generationer og det er i det lys prisen på et smykke skal ses. Vores priser er dog stadig meget konkurrencedygtige, da der ikke er nogle fordyrende mellemled mellem os og kunderne.
Mange mennesker har en række arvesmykker, som har en helt speciel betydning for dem. De bliver dog ofte liggende i skuffen, fordi designet ikke er tidsvarende. Rikke er en sand mester i at forvandle disse smykker til et nyt design, således at smykkets historie kan leve videre med den nye generation.

Milayas smykker er det ultimative håndværk.